Små rutiner – store forandringer

Når folk spørger mig, hvordan de kan ændre deres liv, så forventer de ofte et stort svar. “Skal jeg på en streng diæt? Skal jeg træne to timer hver dag? Skal jeg løbe et maraton?”

Mit svar er altid det samme: Nej. Du skal starte med en lille ting.

Jeg har selv oplevet det. I perioder hvor livet har presset mig.. arbejde, børn, udfordringer, har det ikke været de store planer, der holdt mig oppe. Det har været de små rutiner. At tage løbeskoene på, selv når jeg kun havde 15 minutter. At lave mine fem tibetanere om morgenen. At vælge et glas vand frem for en energidrik. Små valg, dag efter dag.

Og pludselig, uden man opdager det, står man stærkere. Kroppen føles lettere. Sindet mere klart. Det er ikke fordi man har gjort noget ekstremt, men fordi de små ting er blevet en del af hverdagen.

Derfor virker det:

Kroppen elsker gentagelser. Når du gentager noget småt hver dag, bygger du styrke og disciplin.

Du får energi i stedet for at brænde ud.

Du mærker, at du kan stole på dig selv, og den følelse kan flytte bjerge.

Dit næste skridt

Mit råd til dig: vælg en ting i dag. Ikke ti. En.
Det kan være at lave 10 armbøjninger. Gå en kort tur. Eller tage 5 minutter til at trække vejret roligt, inden du lægger dig til at sove.

Hvis du holder fast i det, vil du om et år kigge tilbage og tænke: “Det her var det, der ændrede alt.”

Og hvis du har brug for sparring til at finde den rigtige vane for dig, så er det præcis det, jeg hjælper med som træner.